Levering til pakkeshop fra 29 kroner - Fri fragt på ordrer over 500 kr.

Årets mandelgave 2020

På trods af det franskklingende navn er risalamande pæredansk, og den traditionelle mandelgave-leg stammer rent faktisk fra Frankrig. Men hvor kommer den danske marcipangris ind i billedet? Og er der et bedre alternativ til mandelgaven til julen 2020?

Mandelgave-legen stammer fra en fransk tradition, hvor der til Helligtrekongersdag deles en “Gateau de Roi” - Kongens kage. Inde i kagen er der gemt en bønne, og den der finder bønnen vinder legen og bliver konge for en aften. Traditionen tro får kongen lov til at bestemme hele aftenen. Den franske konge/bønne-leg har inspireret det danske folk til at adoptere trationen, og gøre den til vores egen ved at skifte bønnen ud med mandlen og kongetitlen ud med en gris.

Marcipangrisen - og dette års nye version

Grisen har i mange året været en central del af juletiden, og det er angiveligt derfor marcipangrisen er dukket op. I det gamle almuesamfund, bestod vores måltider oftest af saltet kød, men til jul slagtede man en gris og spiste det friske kød som festmåltidet, hvor grisens hoved også typisk var en del af borddækningen, så man kunne plukke det friske kød direkte fra hovedet.  

Det kan ikke med sikkerhed siges præcis hvornår man begyndte at bruge marcipangrise som mandelgave, men hos La Glace i København har man kunne købe marcipangrise siden 1870, så traditionen er sandsynligvis startet i årene omkring 1870. 

Vi har i år fornyet den traditionelle mandelgave og givet den et praktisk og (ærlig talt lidt småskræmmende) realistisk twist. Nemlig vores smukke sparegris fra det hollandske designhus &klevering. Grisen er lavet af keramik og ikke marcipan, som nok er en meget fin ide, hvis du skal bruge den til alle småmønterne. 

Mandelgave
Køb årets mandelgave her >>

Vores fine julegris kan også være med til at starte en ny tradition i familien. I kan genbruge grisen som gave hvert år og give gaven videre med indhold. Smid dine småmønter i grisen i løbet af året og lad den heldige vinder få en ekstra bonus. Så er I i hvert fald sikre på at al risalamanden bliver spist i kampen om at finde mandlen.

Fancy dessert på budget

Ris ala Mande” det lyder måske fint og borgerligt, men sandheden er at vores fine dessert er skabt ud fra at maden skulle være på budget. 

Indtil slutningen af 1800-tallet blev ris anset som værende en luksusvare. Men ved århundredskiftet begyndte ris at være en råvare som man havde råd til i de danske husstande.
Vi har i Danmark altid spist grød, og derfor var der ikke langt fra tanke til handling da det kom til at transformere de eksotiske ris til risengrød. 

Borgerskabet videreudviklede den halvkedelige grødret, tilsatte flødeskum og smækkede et fint fransklydende navn på, og herefter er traditionen langsomt blevet spredt ud til det jævne samfund. Retten fik for alvor fart på ude i de danske hjem i 40’erne og 50’erne, hvor risengrød var en almindelig ret til middagen, og rationeringen under krigen pressede husstandene på forsyninger. Rationeringen gjorde, at der var mangel på alt fra kaffe til ris, og derfor kunne man piske lidt fløde op, tilsætte det til resterne af risengrøden og så var der dessert til dagen efter. 

Til jul var der oftest tilsat mandler i desserten, men nogle husmødre lagde en knap i risalamanden i stedet, for ikke at spilde de dyrebare mandler på leg.

God jul.