Om Farvefuld


Her hos Farvefuld leder vi hver dag efter nye måder at få sat farver på hverdagen. Vi forhandler kun mærker som vi selv kan stå inde for, og en del af vores produkter får vi selv kreeret hos vores samarbejdpartnere og på vores eget værksted. 

Omdrejningspunktet for vores udvalg er at alt skal være i glade farver, som gør dig glad når du ser dem. Vores udvalg er derfor fyldt med friske farver og skæve designs - og du kan finde alt fra glade vaser til farverige møbler. Vi har fokus på at vores udvalg skal være funktionelt, men alt andet end kedeligt. Med andre ord; alt hvad du har brug for til at gøre din hverdag lidt mere farverig. 

"Farvefuld" - Er det overhovedet et ord?

Nej, ikke rigtig. Med navnet Farvefuld prøver vi at beskrive den beruselse som farverige omgivelser kan give dig. Uanset om du laver mad, sender ungerne afsted med madpakken eller sætter vækkeuret til alt for tidligt i morgen, vil vi forsøge at gøre din dag lidt bedre og løfte dit humør ved at sørge for at du kan omgive dig med glade farver. Vi er ikke bange for at bryde rammerne for det normale og tilføje et lille smil på dine læber når du kigger rundt i dit hjem. 

Sådan gennemfører du et køb hos os

1. Find den eller de varer du ønsker, og læg dem i indkøbskurven. Gå herefter til kassen.
2. Indtast dine personlige oplysninger.
3. Vælg forsendelses-/betalingsmåde.
4. Godkend vores handelsbetingelser og persondatapolitik.
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden, og godkend købet.

Du skal være fyldt 18 år for at handle hos os. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge.